I weekenden den 30. november – 1. december havde Thisted Sun-Do hele 9 elever til Dangraduering i Sim Uu Taekwondo. Det var især en stor dag da klubben fik 2 nye Sabumnim bælter, da både Maja og John opnåede den nye flotte 4. Dan grad. De kan derfor nu kalde sig Mester og med rette tituleres som Sabumnim.
Familien Skadholm var ligeledes med til Dangraduering og her opnåede både far Thomas, datter Emma og søn Emil at blive gradueret til 1. dan på samme dag. En stor bedrift af familien Skadholm
På samme måde havde familien Rasmussen også både far Jesper og søn Thor til dangradueringen til 1. dan.
Sammen med dem var også Kasper til sin 1. Dan graduering og er nu en del af historien i Sun-Do, på lige fod med alle andre før dem.
Andreas var indstillet og klarede også gradueringen, dog til 2. Dan. Det er dejligt når eleverne avancerer videre.
Et kæmpe TILLYKKE til alle med deres nye respektive grad.